Bæredygtighed og investering i fast ejendom: Vejen frem for byggebranchen i Danmark

Der er sket en udvikling i ejendoms- og byggeindustrien takket være nye regulativer fra EU og Folketinget, som støtter bæredygtig bygningsdesign og -konstruktion. Dette har stimuleret en forøget interesse for bæredygtigt byggeri blandt rådgivere, investorer og finansieringspartnere. Det bemærkes også en betydelig vækst i antallet af eksperter i bæredygtighed, som afspejles i den stigende mængde projekter, der opnår DGNB-certificeringen for bæredygtige ejendomme.

Både EU og Folketingets lovgivning sætter fokus på forbedret isolering, nedsat energiforbrug og mindsket CO2-emission under byggeriet. Store virksomheder begynder nu at inkorporere mål for energiforbrug og klimapåvirkning i deres forretningsplaner, og det bliver mere og mere populært med flerbrugerbygninger og kontorhoteller på grund af deres bæredygtighedsfokus.

Ejendomme, der fremstår som bæredygtige, tilbyder mange fordele, herunder højere lejeindtægter, mindre ledighed og bedre værdibevarelse sammenlignet med traditionelle lokaler. Investorer og lejere søger i stigende grad efter ejendomme med bæredygtighedscertificering, og renovering af eksisterende bygninger viser sig at være mere klimavenlig end nybyggeri, primært på grund af lavere CO2-udslip. Renoveringsprojekter af eksisterende bygninger er nu en niche for virksomheder, der stræber efter at gøre en forskel.

Både ejendoms- og byggeindustrien står for omkring 40% af Danmarks samlede CO2-udledning, hvilket gør bæredygtighed til en topprioritet for mange aktører i branchen. Store investorer og pensionskasser lægger stor vægt på bæredygtighedscertificeringer, mens mindre investorer endnu ikke har samme fokus.

Nye EU-regler kræver, at finansielle virksomheder redegør for deres udlån baseret på bæredygtighedskriterier og klimapåvirkning. Investorer, der ikke prioriterer bæredygtighed, risikerer at få mindre favorable lån, lavere lejeindtægter og potentielle værditab på deres aktiver.

Danmark har ambitiøse grønne mål, men der er fortsat behov for energiopgraderinger og forbedringer af bygningsmassen for at reducere CO2-udslippet. Den grønne udfordring handler ikke kun om energiopgraderinger, men også om at skabe fysiske rammer for grøn energi og adressere bredere udfordringer med henblik på at øge bæredygtigheden og klimatilpasningen.

Enklere og mere klare lovgivninger er nødvendige for at fremme den grønne dagsorden. Forbedringer i denne retning kunne inkludere direkte økonomiske fordele, lettere og hurtigere implementering af forbedringer, mere gennemsigtige og effektive offentlige støtteordninger, og plads til innovation og eksperimenter.

I den moderne ejendomsbranche er bæredygtighed, ESG og klimaaftryk centrale emner. Det er blevet en strategisk prioritet for alle aktører i ejendomsbranchen på grund af sektorens høje energiforbrug og CO2-udslip.

Bæredygtighed og klimaaftryk er en integreret del af mange virksomheders samfundsansvar (ESG). Ved nybyggeri anvendes værktøjer som livscyklusanalyser (LCA) for at vurdere det samlede CO2-aftryk af byggematerialer og integrere bæredygtige løsninger.

Investorer, der ikke prioriterer bæredygtighed, risikerer at sidde tilbage med "strandede aktiver" uden en dokumenteret ESG-profil, hvilket kan medføre dårligere lånebetingelser og lavere salgspriser. I sidste ende er det klart, at bæredygtighed er kommet for at blive i ejendomsbranchen, og dem der ikke følger med, risikerer at blive hægtet af.